Rifugio di Viviere.
Rifugio di Viviere er udgangspunkt for vores ture. En lille samling nænsomt renoverede bjerghuse, indrettet som minihotel med fem hyggelige værelser.
Vi er på den sydlige side af Val Maira - alpernes Mekka for ski-touring. Et område der hvert år besøges af mange Randonneurs. I dette område er Viviere det bedste udgangspunkt.
Under vores ophold er det bortset fra personalet kun vores gruppe som er på Viviere.
Hyggelige værelser
De hyggeligt indrettede værelsen er alle med eget bad og toilet. Du kan vælge mellem ophold i to-, tre- og firepersoners værelser.
I alt har refugen fem værelser. Vi råder over dem alle.
Lækker mad og god vin
Vores vært, Fabrizio, er sommerlier og laver lækker, klassisk italiensk mad.
Afterski uden disko
Efter dagens tur kan du tage en tur i den brændefyrede sauna og den udendørs hot-tub (der er også en cold-tub). Eller vælg blot at slappe af med et glas vin foran pejsen.











